Student til vores Governance, Risk and Compliance team
Er du typen, der læser det med småt, og som bare har styr på tingene? Så er du meget muligt vores nye studentermedarbejder til vores GRC team i Visma DataLøn ⭐
I 💛 af Carlsbergbyen står lige nu en tom kontorstol i Visma DataLøn og venter på vores nye kollega. Vi mangler nemlig en studentermedarbejder til vores nye Governance, Risk and Compliance Team. Vi leder efter dig, der har “orden i penalhuset”, læser det med småt og som vil være med til at sikre vores høje niveau inden for sikkerhed og compliance.
Hvem skal du sidde ved siden af?
Du vil blive en del af et nyt lille team (small but mighty), bestående af Manager Sille, Louise og Magnus. På trods af teamets kun tre sæt lunger, er det høje grin, man ofte hører fra deres hjørne af kontoret. De har det godt sammen og vægter det gode samarbejde højt! De er ret forskellige - både fagligt og personligt med uddannelsesbaggrunde i IT og jura. Og interessefeltet spænder altså virkelig bredt ud over alt fra brætspil, FCK-kampe, strik og metalmusik.
Hvad laver en GRC-student egentlig hos os?
Godt spørgsmål! Og da du vil være vores første GRC-student, vil der være mulighed for at påvirke egne opgaver ud fra interesser og kompetencer. Alle opgaver vil dog ligge inden for databeskyttelse (og anden digitaliseringslovgivning) og informationssikkerhed. Hvis vi lige skal komme med et par relevante bullets kunne det være:
✔️Løbende vedligehold af forretningsgange og privatlivspolitikker
📝Udarbejdelse af risikovurderinger vedr. databehandlingsaktiviteter og nye leverandører
🚨Håndtering af brud på persondatasikkerheden
🕵️Hjælp til intern kontrol inden for databeskyttelse og informationssikkerhed samt i forbindelse med ekstern revision.
🔒Udarbejdelse af awareness-kampagner, herunder om GDPR, sikkerhed og AI act
💬Besvarelse af kundehenvendelser vedr. databeskyttelse og sikkerhed
Da meget materiale og kommunikation foregår på engelsk, er det vigtigt at du er tryg ved og god til sproget.
Hvad håber vi, at du er for en?
Du skal være studerende på en videregående uddannelse. Det er vores overenskomst, der dikterer dette. Hvilken uddannelse du er i gang med, er for os underordnet, hvis du ellers tænker, at du vil trives hos os og med opgaverne. 🤩
Ideelt set kan du give 15 timer af dine vågne timer om ugen. Meget gerne som to fulde arbejdsdage, men vi er fleksible. Vi ved, at skemaer ændrer sig - og studiet kommer i første række.
Hvad venter dig hos os?
Hos os er der plads til dig, som du er 🌻. Måske elsker du at gå i skjorte, måske føler du dig bedst tilpas i din seneste hoodie fra Copenhell 💃 Måske er du en ægte vin connaisseur 🍷, måske er du mest bare til pepsi eller cola🥤 (som vi iøvrigt har et helt køleskab af på kontoret). Uanset hvad skal der være plads til dig som menneske og også til det, der giver dig energi uden for arbejdet. Derudover kan vi love dig en kollegial arbejdsplads med frokostordning, sundheds- og tandforsikring og god kaffe ☕️.
Det lyder som mig, det der! 🙌
Alt du skal gøre er at besvare de 5 spørgsmål nedenfor med lige hvad, der falder dig ind. Du skal simpelthen bare skrive frit fra leveren, så vi får en ide om, hvem du er.
Vi behøver ikke at se hverken CV eller ansøgning. Vi arbejder nemlig med blind rekruttering, så vi går ikke op i andet end at lære at kende dig som menneske.
Save the date ✨
Vi håber på en lynproces og vil allerhelst kunne sige velkommen til vores nye kollega d. 1. juli. Derfor lukker vi opslaget ned midt i maj, og begynder at invitere til samtaler der. Så vent ikke med at smide din billet i puljen 🎫
Du kan derfor regne med, at vi kører 1. og 2. samtaler i uge 21 og 22.
Må jeg spørge om noget…?
Absolut! Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du skrive til Manager Sille Sloth på sille.sloth@visma.com. Hvis du har spørgsmål til processen, skriver du bare til Julie Jensen på julie.jensen@visma.com.
Hvem er Visma DataLøn og ProLøn?
Visma DataLøn og ProLøn er eksperter i løn og HR. Sammen skaber vi en enklere hverdag for vores 70.000 kunder, som vi bl.a. producerer over 500.000 lønsedler for om måneden. Vi er en del af Visma-koncernen, som er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer... og sponsor af verdens bedste cykelhold🚴
- Department
- Students & Graduates
- Rolle
- Student Assistant
- Lokationer
- Carlsberg Byen
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Deltid
- Sub Category
- Legal

Om Visma DataLøn
Tænk på Visma koncernen som et økosystem af selvstændige virksomheder, kulturer og mennesker forenet af visionen om at forme fremtidens virkelighed gennem teknologi.
I 2021 blev Visma DataLøn i København og Visma ProLøn (i dag DataLøn Branche) i Randers slået sammen, da man så et stort potentiale i at lade to store spillere på markedet med et lignende produkt gå sammen og strategisk rette sig mod forskellige kundesegmenter. Hver eneste måned lander en lønseddel i flere end to millioner danskeres e-boks og mit.dk. Tæt ved 500.000 af disse produceres af Visma DataLøn, og godt 130.000 af DataLøn Branche.
Student til vores Governance, Risk and Compliance team
Er du typen, der læser det med småt, og som bare har styr på tingene? Så er du meget muligt vores nye studentermedarbejder til vores GRC team i Visma DataLøn ⭐
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Visma DataLøn?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.