System Developer
Er du vild med kode? Så har vi koden til, at du glad åbner computeren hver morgen på arbejdet: bliv vores nye Full Stack kollega 🤩
Vi svarer normalt indenfor en uge
Højt på vores ønskeliste i Visma DataLøn er en ny Full Stack kollega til vores Frontend team i hjertet af Carlsberg Byen. Vi leder efter dig, der ikke bare er vild med at kode, men som også motiveres af at skabe høj teknisk kvalitet i samarbejde med dit team. Hvis det beskriver dig, synes jeg, at du skal læse med her!
Okay, men hvem er så Frontend teamet?
Du vil blive System Developer hos os og en del af Team Frontend i Product Development. Teamet består af Full Stack-udviklere, en tester, en PO, en BA og en UX-designer. En rigtig god blanding af nye og erfarne medarbejdere, forskellige interesser og personligheder. Fælles for dem alle er, at de har det godt sammen og vægter det tætte samarbejde højt. De er gode til at fejre deres succeser (og fredage), og har ofte et hyggeligt arrangement i kalenderen.
Søren Vestermark bliver din leder. Søren er hjemmevant i ledergerningen og vil ligeså gerne udvikle mennesker som projekter. Og så er han typen, der oftere spørger “hvordan har du det?” end “er du i mål?”
Hvad betyder det at være System Developer hos os?
Vores lønsystem, DataLøn, er et centralt og forretningskritisk værktøj for tusindvis af virksomheder. Når man har med løn at gøre, skal det helst bare stemme. Det kan man jo selv godt sætte sig ind i. Team Frontend sikrer, at vores lønsystem er det letteste og mest intuitive at bruge på hele markedet. Og de udvikler altid med fokus på simplicitet, høj kvalitet og testbar kode. Vores tech stack og tilgang inkluderer:
➡️.NET (C#), ASP.NET Core, ASP.NET MVC
➡️Angular (TypeScript), HTML/CSS
➡️SQL (T-SQL), Git
➡️Clean Code og SOLID-principper
➡️Azure som cloud-platform
Du vil få en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af vores cloud-baserede platform. Hvis vi skal prøve at gøre det lidt mere konkret, kunne vi f.eks. skrive, at du skal:
💻 Designe og udvikle .NET- og Angular-løsninger i Azure
🔌 Udvikle API’er, frontends og services med høj forretningskompleksitet
🔄 Omsætte kravspecifikationer til velbeskrevne udviklingsopgaver og estimater
🙋 Deltage aktivt i teknisk lederskab og sikre høj kvalitet gennem hele udviklingsprocessen
⭐ Samarbejde tæt med resten af teamet i et agilt setup og sikre, at vores brugere får intuitive løsninger, der bare virker
Hvem kunne du være?
Hvis vi skulle skrive en ønskeliste - og altså kun en ønskeliste. Vi er helt med på, at man ikke kan få alt på sådan en. Du kan sagtens læse med videre alligevel. I så fald ville vi ønske os en ny kollega, der trives med det tætte samarbejde i teamet og på tværs af afdelinger. Og vi håber på en kollega, der har lyst til at bidrage til den gode stemning. Du må gerne være typen, der deler din viden med teamet, så vi sammen bliver bedre og pipper, når du ser en forbedringsmulighed. Hvis du ovenikøbet har erfaring med Azure og/eller er nysgerrig på brugen af AI-værktøjer i udvikling kan vi næsten ikke få armene ned 👏
Er du interesseret? (læs godt med, for vores proces er en smule anderledes)
Har du læst opslaget og løbende sat mentale flueben, så vil vi meget gerne høre fra dig. Smid den traditionelle ansøgning langt, langt væk... du får alligevel ChatGPT til at skrive den for dig 🤷♀️ CV'et er egentlig heller ikke alfa omega for os, så det kan du også undlade at uploade. Brug meget hellere din energi på at besvare spørgsmålene nedenfor. Skriv frit fra leveren, og lad os mærke, hvem der sidder bag tastaturet.
.....men altså hvad kommer helt præcist til at ske? Ingen ansøgning og nu heller ikke noget CV?
📱 Jo, ser du - vi læser løbende besvarelserne igennem. Hvis vi synes, at dine besvarelser har vækket genklang hos os, starter vi med et kort opkald, for at lære dig lidt bedre at kende, og se om du matcher os som virksomhed og de forventninger vi har til vores nye kollega og stillingen. Forvent opkaldet vil tage ca 10-15 min. af din tid.
👋Hvis vi efter opkaldet begge ser et match inviterer vi til en 1. samtale ansigt til ansigt. Til 1. samtale kommer du til at møde Søren (måske tager han en kollega med under armen også).
😀Skulle du komme til 2. og sidste samtale, vil vi gerne lære dig endnu bedre at kende, så her vil du skulle forberede nogle test. Det skal du nok få meget mere at vide om.
Vi kommer til at køre vores rekrutteringsproces før sommerferien, men der vil først være opstart 1. august 2025. Det er helt ærligt fordi, vi har travlt med at holde sommerferie i juli måned ☀️ Det betyder, at vi ikke vil have hænder nok til at give dig den bedste onboarding herinde. Og det går vi ikke på kompromis med. Du skal derfor ikke vente, men smide din billet i puljen med det samme! Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen og arbejdsopgaverne er du meget velkommen til at række ud til Manager Søren Vestermark: soren.vestermark@visma.com 📧
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen så hiv fat i P&C Business Partner Julie Jensen: julie.jensen@visma.com 📧
Hvad venter dig hos os?
Hos os er der plads til dig, som du er. Måske elsker du at gå i skjorte, måske føler du dig bedst tilpas i din seneste hoodie fra Copenhell 💃 Måske er du en ægte vin connaisseur, eller måske er du mest bare til en pepsi eller cola (som vi iøvrigt har et helt køleskab af på kontoret). Uanset hvad skal der være plads til dig som menneske og også til det, der giver dig energi uden for arbejdet. Derfor tilbyder vi alle vores medarbejdere op til 7 ugers betalt frihed om året(!) Derudover kan vi love dig en kollegial arbejdsplads med frokostordning, gratis motion, sundheds- og tandforsikring, god kaffe ☕️ og naturligvis muligheden for hjemmearbejde.
Hvem er Visma DataLøn?
Visma DataLøn er eksperter i løn og HR. Sammen skaber vi en enklere hverdag for vores 70.000 kunder, som vi bl.a. producerer over 500.000 lønsedler til om måneden. Vi er en del af Visma-koncernen, som er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer... og sponsor af verdens bedste cykelhold 🚴
- Department
- Software Development
- Rolle
- Full Stack Developer
- Lokationer
- Carlsberg Byen
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid

Om Visma DataLøn
Tænk på Visma koncernen som et økosystem af selvstændige virksomheder, kulturer og mennesker forenet af visionen om at forme fremtidens virkelighed gennem teknologi.
I 2021 blev Visma DataLøn i København og Visma ProLøn (i dag DataLøn Branche) i Randers slået sammen, da man så et stort potentiale i at lade to store spillere på markedet med et lignende produkt gå sammen og strategisk rette sig mod forskellige kundesegmenter. Hver eneste måned lander en lønseddel i flere end to millioner danskeres e-boks og mit.dk. Tæt ved 500.000 af disse produceres af Visma DataLøn, og godt 130.000 af DataLøn Branche.
System Developer
Er du vild med kode? Så har vi koden til, at du glad åbner computeren hver morgen på arbejdet: bliv vores nye Full Stack kollega 🤩
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Visma DataLøn?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.