AI Developer til Customer Success
Hvis du får helt kriller i fingrene af muligheden for at arbejde med AI - og er OpenAI (måske) so last year for dig 🥱 Så er du landet på den helt rette jobannonce 🙌
Vi søger en dygtig og engageret AI-udvikler, der brænder for at optimere processer gennem data, automatisering og avanceret teknologi. Hos os får du din egen stol og skrivebord på vores kontor i Carlsberg Byen. Du vil blive en del af et nyt AI team i Customer Success. Du kan naturligvis ikke gøre det hele alene, så du vil skulle arbejde tæt sammen med vores andre AI udviklere i vores Product Development afdeling 🙌
Dét kan jeg godt se mig selv blive en del af - men hvad skal jeg lave?
Du vil få en central rolle i at udvikle og implementere AI-løsninger, der effektiviserer vores interne forretningsgange – blandt andet inden for dataopsamling, voice-based assistenter og intelligent procesautomatisering. Det kunne være via OpenAI, men det kan også være, at du er større fan af en anden, lignende teknologi - og så ruller vi med den i stedet. Du er eksperten 🎈
Vi ser AI som et must i vores fremtidige løsninger. I det hele taget bliver din opgave at være med til at finde ud af, hvordan vi kan gøre brug af AI i vores virksomhed på bedst mulig vis. Det er ærligt ikke en særlig konkret jobbeskrivelse. Det ved vi, men det er et udtryk for, at du her får en ren tavle og AI-legeplads at arbejde med 🛝
Hvad er højest på vores ønskeliste?
🐈⬛ Du har leget eller arbejdet med AI-teknologier og ved, hvordan man får dem til at spinde
🐍 Du ved, at Python ikke kun er en slangeart. Om du kan tæmme slangearten, er ikke så vigtigt, men vi håber, at du kan tæmme den anden variant.
🌟 Du kan ikke lade være med konstant at følge med og udforske, hvordan AI kan gøre ting smartere
Hvis du også har erfaring på tastaturet med C# og Azure, kan vi ikke få armene ned af bare begejstring 🙌
Det er næppe verdens længste ønskeliste, men vi er trætte af det klassiske jobopslag, der næsten ikke er andet end krav til dig. Vi kunne aldrig drømme om at skrive, at vi forventer, at du har x-års erfaring. Det siger jo ingenting om dine kompetencer 🤷♀️
Vi vil ikke love dig guld og grønne skove, men:
Hos os er der plads til dig, som du er. Måske er du gladest i din Copenhell-hoodie eller i en hvid skjorte. Måske er du en ægte vin connaisseur 🍷, måske er du mest bare til pepsi eller cola🥤 (som vi iøvrigt har et helt køleskab af på kontoret).
Uanset hvad skal der være plads til dig som menneske og også til det, der giver dig energi uden for arbejdet. Derfor tilbyder vi alle vores medarbejdere op til 7 ugers betalt frihed om året(!) Derudover kan vi love dig en kollegial arbejdsplads med frokostordning, sundheds- og tandforsikring, god kaffe ☕️ og naturligvis muligheden for hjemmearbejde.
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi ved godt, at AI stadig er et område i udvikling – og derfor lægger vi ikke vægt på diplomer eller mange års erfaring.
Vi er ikke ude efter en traditionel ansøgning og CV 📄
Vi har lavet fire spørgsmål, som du skal besvare, og hvis du har lyst vil vi gerne se eksempler på noget du allerede har lavet👌Det kan være små projekter, kodeeksempler, en video eller noget helt andet – vælg det format, der giver bedst mening for dig.
Du er også velkommen til at skrive et par ord om, hvorfor du er interesseret i stillingen – men det er helt op til dig ✌️
Vi vil gerne kunne sige velkommen til vores kommende kollega 1. november 2025, så smid din billet i puljen. The sooner the better 🥳 Vi lover, at vi ikke lader dig hænge for længe i uvished!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Success Manager Lene Bech på lene.bech@visma.com.
For spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte Inja Nielsen på inja.nielsen@visma.com.
Hvem er Visma DataLøn og ProLøn?
Visma DataLøn og ProLøn er eksperter i løn og HR. Sammen skaber vi en enklere hverdag for vores 65.000 kunder, som vi bl.a. producerer over 500.000 lønsedler for om måneden. Vi er en del af Visma-koncernen, som er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer... og sponsor af verdens bedste cykelhold🚴
- Department
- Software Development
- Rolle
- Software Developer
- Lokationer
- Carlsberg Byen
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid

Om Visma DataLøn
Tænk på Visma koncernen som et økosystem af selvstændige virksomheder, kulturer og mennesker forenet af visionen om at forme fremtidens virkelighed gennem teknologi.
I 2021 blev Visma DataLøn i København og Visma ProLøn (i dag DataLøn Branche) i Randers slået sammen, da man så et stort potentiale i at lade to store spillere på markedet med et lignende produkt gå sammen og strategisk rette sig mod forskellige kundesegmenter. Hver eneste måned lander en lønseddel i flere end to millioner danskeres e-boks og mit.dk. Tæt ved 500.000 af disse produceres af Visma DataLøn, og godt 130.000 af DataLøn Branche.
Arbejder du allerede hos Visma DataLøn?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.