Vil du bruge data til at gøre hverdagen smartere for 70.000 kunder? 👩💻
Kan du tæmme data med Python og finde mening i kaos? Så har vi en stol (og cola) klar til dig i Carlsbergbyen! 🐍📊
Er du typen, der elsker at finde mønstre i data, bygge modeller og gøre komplekse ting enkle? 📊 Så er du måske vores nye Data Analyst🙌
Vi leder lige nu efter en Data Analyst til vores kontor i Carlsbergbyen 🐘 I Visma DataLøn sender vi hver måned mere end 500.000 lønsedler ud i landet, og vi har derfor adgang til en kæmpe mængde data, der kan gøre vores virksomhed (og kundernes hverdag) både smartere og lettere. Det er lige præcis her, du kommer ind i billedet ✨
Hvad vil det egentlig sige at være Data Analyst hos os?
Som Data Analyst bliver du en del af vores Insights team. Vi kalder dem virksomhedens datadrevne epicenter, hvor de arbejder på tværs af hele organisationen for at sikre, at beslutninger træffes på fakta og ikke mavefornemmelser. Din fornemmeste opgave bliver at omsætte forretningsbehov til SQL- og Python-workflows, der kan bruges til analyser, budgetmodeller og dashboards. Du vil være med til at sikre datakvalitet på tværs af flere ETL workloads og udvikle rapporter og visualiseringer, der gør selv komplekse indsigter lette at forstå.
Derudover vil du få en vigtig rolle i arbejdet med vores budget- og forecast-modeller, så vi altid har et klart billede af fremtiden🔮 Og hvis du synes, AI er spændende, kan du glæde dig til at bidrage til udviklingen af vores chatbot🤖, der gør det muligt for vores kolleger at stille komplekse spørgsmål og få enkle, brugbare svar retur.
Hvem kunne du være?
Godt spørgsmål! Højst på vores ønskeliste er en kollega, der elsker at arbejde med data! Og så må du rigtig gerne være proaktiv. Det betyder, at du tager initiativ, undersøger og finder løsninger uden at skulle have besked først. Samtidig har du lyst til at tænke nyt og bygge løsninger, der kan gøre både virksomheden og dine kolleger endnu skarpere.
Derudover kunne vi nævne buzzwords som:
🐍SQL og Python, fordi størstedelen af dit arbejde vil handle om at bygge pipelines og bearbejde data.
📊 Måske har du prøvet kræfter med Tableau eller Power BI og kan omsætte data til lækre og letforståelige dashboards.
☁️ Fordi vores data og løsninger bor i skyen, er det en klar fordel, hvis du kender til Azure.
🔌Hvis du ovenikøbet har leget med ting som CI/CD, Docker, Microsoft Fabric eller REST APIs, har vi armene over hovedet.
Hvis du ikke kan sætte flueben hele vejen ned, skal du søge jobbet alligevel. Vi er mindre interesseret i din lange erfaring, men vil derimod gerne have en ny kollega, der er topmotiveret og som bliver ved, til tingene giver mening. Og så skal vi nok sørge for at fylde din rygsæk rigtig godt op.
Hvad kan du forvente hos os?
Hos os er der plads til dig, som du er. Måske elsker du at gå i skjorte, måske føler du dig bedst tilpas i din seneste hoodie fra Copenhell. Måske er du en ægte vin connaisseur 🍷, måske er du mest bare til pepsi eller cola🥤 (som vi iøvrigt har et helt køleskab af på kontoret). Uanset hvad skal der være plads til dig som menneske og også til det, der giver dig energi uden for arbejdet. Derfor tilbyder vi alle vores medarbejdere op til 7 ugers betalt frihed om året(!) Derudover kan vi love dig en kollegial arbejdsplads med frokostordning, sundheds- og tandforsikring, god kaffe ☕️ og naturligvis muligheden for hjemmearbejde.
Det lyder som mig! (læs godt med, for vores proces er en smule anderledes)
Vi håber vores kommende nye kollega kan starte 1. december 2025, så sidder du lige nu med næsen trykket helt flad på skærmen og tænker “det er jo MIG, I beskriver”, så skynd dig at smide din billet i puljen 🎟️
Lad være med at bruge tid på en ansøgning (du får alligevel ChatGPT til at skrive den). CV'et er egentlig heller ikke alfa omega for os. Brug meget hellere din energi på at besvare spørgsmålene nedenfor 👌
Skriv frit fra leveren, og lad os mærke, hvem der sidder bag tastaturet.
Hvad kommer der til at ske nu?
Vi screener løbende, men vent ikke for længe med at søge jobbet. Vi lukker dette opslag, når vi har fået de besvarelser, som vi har behov for til at udvælge den rigtige kandidat. Vi skal selvfølgelig nok give heads up, når vi er ved at have de kandidater, vi skal bruge 👌
Hvis der er noget konkret ved stillingen, du er nysgerrig på inden, du smider din billet i puljen, er du velkommen til at kontakte Anders Bloch på anders.bloch@visma.com 📧
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, virksomhedskulturen eller andet, kan du fange People Business Partner Inja Nielsen på inja.nielsen@visma.com 📧
Hvem er Visma DataLøn?
Visma DataLøn er eksperter i løn og HR. Sammen skaber vi en enklere hverdag for vores 70.000 kunder, som vi bl.a. producerer over 500.000 lønsedler for om måneden. Vi er en del af Visma-koncernen, som er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer... og sponsor af verdens bedste cykelhold🚴
- Department
- Data Science
- Rolle
- Data Analyst
- Lokationer
- Carlsberg Byen
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid

Om Visma DataLøn
Tænk på Visma koncernen som et økosystem af selvstændige virksomheder, kulturer og mennesker forenet af visionen om at forme fremtidens virkelighed gennem teknologi.
I 2021 blev Visma DataLøn i København og Visma ProLøn (i dag DataLøn Branche) i Randers slået sammen, da man så et stort potentiale i at lade to store spillere på markedet med et lignende produkt gå sammen og strategisk rette sig mod forskellige kundesegmenter. Hver eneste måned lander en lønseddel i flere end to millioner danskeres e-boks og mit.dk. Tæt ved 500.000 af disse produceres af Visma DataLøn, og godt 130.000 af DataLøn Branche.
Arbejder du allerede hos Visma DataLøn?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.