AI Growth Specialist
Vil du være vores nye AI Growth Specialist i marketing? 🤖
I Visma DataLøn handler digital styrke om at bygge et solidt fundament og udnytte teknologi intelligent
Vi leder efter en dygtig og engageret AI Growth Specialist til vores kontor i Carlsberg Byen. En specialist, der brænder for at udforske intelligente AI-værktøjer, optimere eksisterende arbejdsprocesser og skabe kommerciel vækst, der øger vores intake.
Hvis du er klar til at tage ejerskab over dine egne projekter, tænke i langsigtede forbedringer og hjælpe marketing med at bruge ny teknologi på en gennemtænkt og datadrevet måde, så er det dig, vi mangler!
Hvem bliver dine nærmeste kolleger?
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt Marketing-team på vores kontor i Carlsbergbyen, som består af mennesker, der brænder for at udvikle fede løsninger og levere dem hurtigt.
I Marketing arbejder vi med sprints i hverdagen, hvor vi over to-ugers perioder udvikler de projekter, vi tror kan generere mest vækst i forretningen. Hos os er der højt til loftet, uformel stemning og masser af plads til humor og forskellighed. Vi arbejder med stor frihed under ansvar, hjælper hinanden godt i mål og sætter en ære i at have det sjovt, mens vi skaber fantastiske resultater.
Hvad kommer du til at bruge din tid på?
Din hverdag vil dreje sig om at bygge bro mellem ny AI-teknologi og vores kommercielle indsatser. Du har stor indflydelse på dine opgaver, da du tager ansvar for at identificere, hvor det kommercielle potentiale er størst. Du kommer primært til at arbejde med tekniske kommercielle projekter. Dette kan blandt andet være:
🤖 Identificere og implementere relevante AI-værktøjer, der gør hverdagens workflows og marketingindsatser klogere og mere effektive
💡 Omsætte markedsindsigter og kundedata til konkrete projekter, personaliserede brugerrejser og kommercielle initiativer
📈 Kommercielle initiativer der øger onlinesalget og antallet af leads ved brug af AI
🤝 Samarbejde tværorganisatorisk med eksempelvis vores RevOps team, Product Development og vores AI-team
🚀 Eksperimentere med automatisering, der effektivisere driftsopgaver og frigiver tid til andre gode projekter som øger intake
Hvilke resultater håber vi, du hjælper os med at skabe?
Du skal sikre, at vi i Marketing arbejder endnu mere AI-drevet og med et knivskarpt kommercielt fokus. Du får succes i rollen, hvis du kan:
📈 Færdiggøre projekter som øger vores intake
🤝 Bidrage aktivt til en kultur, hvor AI bruges som en naturlig, tryg og vækstskabende medspiller i hverdagen
✨Du er en medspiller som kollega, og du er med til at løfte og inspirere resten af teamet
Hvad håber vi, du tager med i din værktøjskasse?
For at du opnår succes i rollen, forestiller vi os, at du har nedenstående faglige ballast. Kan du sætte flueben ved det hele, er det fantastisk, men mindre kan også gøre det.
Need to:
🎓 Erfaring med praktisk anvendelse af AI-værktøjer og automatisering i en digital og kommerciel marketing kontekst
⚙️ Stærk teknisk viden, som du kan omsætte til konkrete, enkle og kommercielle initiativer i praksis
🚀 Forståelse for eller nysgerrighed på B2B-salg til små virksomheder, hvor hurtige beslutninger og god kontakt er afgørende
Nice to:
🛠️ Kendskab til digitale marketingværktøjer og MarTech (erfaring med HubSpot er et plus)
🐍 Grundlæggende forståelse for dataanalyse, konverteringsoptimering eller scripting
Og hvem er du bag skærmen?
Vi leder efter en nysgerrig, målrettet og proaktiv problemløser med god energi. Du ser, hvad der skal gøres, og gør det! Det er afgørende, at du tager ejerskab over det, du bygger, og føler stolthed samt medansvar for de løsninger, der skaber mærkbar vækst.
Det er ikke vigtigt for os, om du er nyuddannet eller har masser af erfaring, vi leder efter en teamplayer, som værdsætter et stærkt fællesskab og har drive til at skabe fremdrift.
Hvad venter dig hos os?
Hos os får du en fleksibel og uformel arbejdsplads med plads til at være lige den, du er, med base i Carlsbergbyen. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team.
I hverdagen kan du blandt andet se frem til god kaffe, frokostordning, sundheds- og tandforsikring samt mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening. For os er livet uden for arbejdet også meget vigtigt, derfor får du hos os op til 7 ugers betalt ferie om året.
Vigtigst af alt bliver du en del af en arbejdsplads med gode kolleger, samarbejde i højsædet og højt til loftet. Vi hygger os rigtig meget sammen, har det sjovt og støtter hinanden i hverdagen.
Interesseret? Sådan kommer du i spil
Vi håber at kunne sige velkommen til vores nye kollega 1. december 2026.
I stedet for den klassiske motiverede ansøgning vil vi gerne læse dine refleksioner over 5 spørgsmål, samt se dit CV. Du finder spørgsmålene nedenfor.
Hvad sker der, når du har ansøgt?
Vi læser løbende besvarelserne igennem, og du hører fra os uanset, om du går videre i rekrutteringsforløbet eller ej. Når vi har fået nok interessante ansøgere, tager vi opslaget ned.
Hvis dine besvarelser vækker vores nysgerrighed, starter vi med et kort opkald for at lære dig lidt bedre at kende og se, om der er et match. Forvent at opkaldet vil tage ca 5-10 min.
Hvis vi efter opkaldet begge ser et match, inviterer vi til en 1. samtale ansigt til ansigt. Til 1. samtale kommer du til at møde Nicolai (din kommende leder).
Skulle du komme til 2. samtale, vil du skulle forberede nogle test, hvorved vi lærer dig endnu bedre at kende. Til denne samtale vil du, ud over Nicolai, også møde Christina fra People.
Spørgsmål til stillingen?
Hvis du er nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at række ud til Marketing Manager Nicolai Holm på nicolai.holm@visma.com 📧
Hvis du har spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, virksomhedskulturen, eller noget helt tredje (der ikke har noget at gøre med arbejdshverdagen og det faglige), kan du tage fat i People Partner Christina Friisberg på christina.friisberg@visma.com 📧
Hvem er DataLøn?
DataLøn er eksperter i løn og HR. Sammen med vores cirka 185 kollegaer sørger vi for, at det er enkelt for vores 65.000 kunder at lave løn og sammen med verdens bedste kunder producerer vi over 500.000 lønsedler om måneden 📃
Vi er en del af Visma-koncernen, som er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer... og sponsor af (efter vores mening) verdens bedste cykelhold 🚴
- Department
- Marketing & Brand
- Lokationer
- Carlsberg Byen
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Sub Category
- Artificial Intelligence & Machine Learning
Om Visma DataLøn
Tænk på Visma koncernen som et økosystem af selvstændige virksomheder, kulturer og mennesker forenet af visionen om at forme fremtidens virkelighed gennem teknologi.
I 2021 blev Visma DataLøn i København og Visma ProLøn (i dag DataLøn Branche) i Randers slået sammen, da man så et stort potentiale i at lade to store spillere på markedet med et lignende produkt gå sammen og strategisk rette sig mod forskellige kundesegmenter. Hver eneste måned lander en lønseddel i flere end to millioner danskeres e-boks og mit.dk. Tæt ved 500.000 af disse produceres af Visma DataLøn, og godt 130.000 af DataLøn Branche.